Mit navn er Martin, er bosiddende i Næstved og er meget MEGET glad for håndværk. Jeg har altid været ham folk er kommet til med ting der skulle repareres, bygges eller på en eller anden måde gøre nogle kreative tanker omkring. Jeg har for en del år siden stået i lære som gammeldags møbelsnedker hvor jeg restaurerede antikke møbler for bl.a. museer hvor vi kun brugte håndværktøj som dengang møblerne blev lavet. Senere er jeg så blevet uddannet automekaniker og har gennem de sidste godt 10 år undervist inden for dette fag. Samtidig har jeg har gennem de sidste ca 8 år været mobil reparatør både privat og delvist i butik. Jeg har desuden erfaring inden for smedefaget og inden for et år kan der tilskrives 3D tegning/ printning over ting mit lille firma kan.
Hvorfor starte firma?
Som nævnt er min primære beskæftigelse undervisning. FindDetHer opstod ikke grundet nød, men fordi mine fingre klør for at være kreativ og have noget at holde dem aktive med. En opgave hvad der for nogle kan virke kringlet og besværlig finder jeg sjov og spændende og tager gerne imod udfordringen, hvad end det er en speciellavet 2 etagers pirat seng til ungerne med sanseområder eller bare en anderledes løsning til hjemmet med håndbygget interiør.
